Sirui Venus anamorphic på fuldformat: squeeze, flares og det regnestykke du skal have styr på

Sirui Venus anamorphic på fuldformat

squeeze, flares og det regnestykke du skal have styr på

Sirui Venus-serien er grunden til, at anamorfisk er gået fra noget man drømmer om i prep, til noget du bare booker til weekendens musikvideo. Fem fuldformat-primes i Sony E-mount, T2.9 over hele linjen, ægte oval bokeh og blå horisontale flares — til 500 kr om dagen pr. glas. Det er ikke high-end Hollywood-anamorphics, og det påstår de heller ikke at være. Men de er tæt nok på, at forskellen oftere sidder i din lyssætning end i glasset. Her er det du skal vide, før du booker.

Hvad anamorfisk glas faktisk gør

Et anamorfisk objektiv har cylindriske elementer, der klemmer billedet horisontalt — i Venus-seriens tilfælde med faktor 1,6 (135 mm: 1,8). Sensoren optager et sammenpresset billede, som du bagefter trækker ud igen til det brede format. Det giver dig tre ting, sfærisk glas ikke kan: bredere horisontal synsvinkel ved samme brændvidde, oval bokeh i stedet for rund, og flares der lægger sig som striber hen over billedet, når en punktlyskilde rammer frontelementet.

Det første punkt er værd at forstå rigtigt: 35mm'eren ser ca. 22 mm bred ud, men beholder 35 mm-komprimeringen og dybdeskarpheden i højden. Du får vidvinklens rum og den længere brændviddes adskillelse på samme tid. Det er dét look, der læses som "film" — og som er nærmest umuligt at fake overbevisende i post.

De vigtige specs

Squeeze factor: 1,6x på 35/50/75/100 mm — 135 mm er 1,8x (den eneste afviger i serien)
Blænde: T2.9–T16 på alle fem, konstant T2.9 wide open
Dækning: fuldformat (36×24 mm) — ingen crop-bekymringer på FX3, A7RV eller BURANO
Mount: Sony E (vores eksemplarer — serien findes også i RF/L/Z, men det er E vi har på hylden)
Horisontal ækvivalens: 35 ≈ 22 mm, 50 ≈ 31 mm, 75 ≈ 47 mm, 100 ≈ 63 mm, 135 (1,8x) ≈ 75 mm
Close focus: 0,75 m (50 mm), 0,85 m (75 mm), ca. 0,9 m (35, 100 og 135 mm)
Filtergevind: 82 mm front på hele serien — ét sæt filtre dækker alle fem glas
Blændeblade: 10 (35/50/75), 13 (100), 12 (135)
Vægt: ca. 0,93 kg (35 mm) op til 1,3 kg (135 mm) — gimbal-venligt med korrekt balance
Fokus: fuldt manuelt, gearede fokus- og blændringe klar til follow focus
Flares: blå, horisontale streaks — markante og rene
ADP125X-adapter: 1,25x front-anamorphot, 82 mm baggevind — ganger seriens 1,6x op til 2,0x total squeeze, holder T2.9, close focus 0,8 m, 650 g

Regnestykket: hvad giver 1,6x i aspect ratio?

Squeeze factor gange sensorens aspect ratio = dit endelige format. På en 16:9-sensor (1,78:1) giver 1,6x altså 2,84:1 efter de-squeeze. Det er bredere end klassisk 2,39:1 scope — så enten omfavner du det ekstra brede format, eller også cropper du siderne en anelse til 2,39:1 og bruger crop-rummet til at justere komposition i post.

1,6x er i øvrigt ikke et tilfældigt tal: på en open gate 3:2-sensor giver 1,5 × 1,6 præcis 2,40:1 — hele sensorfladen i brug, intet spild. Skyder du 17:9 på BURANO, lander du på ca. 3,04:1. Og 135mm'erens 1,8x giver 3,2:1 på 16:9 — meget bredt, så planlæg dit endelige crop inden du ruller. Sætter du ADP125X foran et af 1,6x-glassene, er du på 2,0x total: 3,56:1 på 16:9, med kraftigere oval bokeh og mere udtalt anamorfisk karakter som belønning.

De-squeeze: i kamera, på monitor og i post

FX3 og A7RV viser dig det sammenklemte billede, mens du optager — alle ser 1,6x for høje ud. Man vænner sig til det hurtigere end man tror, men komposition og fokuskontrol er markant nemmere på en ekstern monitor med anamorphic de-squeeze. Tjek at monitorens presets matcher 1,6x/1,8x — gør de ikke, så kør framelines og lev med det skæve preview. I post er det trivielt: sæt pixel aspect ratio i DaVinci Resolve eller Premiere, og billedet folder sig ud som det skal. Ingen kvalitetstab, ingen magi.

Hvilke af vores kameraer spiller de med?

Glassene er native Sony E-mount med fuldformat-dækning, så de går direkte på FX3, A7RV og BURANO. FX3 er den oplagte makker: kompakt nok til gimbal med 35- eller 50mm'eren, og dual base ISO gør T2.9 til et ikke-problem i mørke. BURANO i 8.6K giver dig opløsning nok til at croppe fra 3,04:1 ned til præcis det format, klipperen beder om, uden at svede.

Ærligt: hvad du ikke får

Flaren er en ren, moderne blå streg. Den er fed til musikvideo, natkørsel og neon — men den har ikke den organiske, uforudsigelige karakter fra vintage high-end anamorphics. Den kommer også villigt: vil du ikke have blå striber over hele billedet, skal du flagge dine lyskilder af. T2.9 er anstændigt men ikke lysstærkt — par det med et kamera der kan gå højt i ISO. Close focus omkring 0,9 m sætter en naturlig grænse for helt nære detaljeskud (50mm'erens 0,75 m er seriens bedste kort der). Og fokus er 100 % manuelt: Sæt en follow focus på, og giv dig selv en ekstra take eller to.

Hvilken skal du vælge?

Start med 50mm'eren — den svarer til ca. 31 mm horisontalt og er seriens mest fleksible glas med bedste close focus. Skal du være håndholdt i trange rum eller på gimbal, så tag 35mm'eren med. 75mm er portræt- og interviewglasset med flot adskillelse. 100mm er til de komprimerede beauty shots, og 135mm (1,8x) er specialværktøjet til ekstra bredt format og maksimal komprimering på afstand. Klassisk toglas-pakke: 35 + 75. Vil du have hele anamorfiske armen, koster alle fem stadig mindre pr. dag end ét stort cine-glas.

Alle fem ligger på 500 kr/dag ekskl. moms, adapteren 250 kr/dag — afhent i København eller få det leveret.

Lej Sirui Venus 35mm T2.9 hos os →

Lej Sirui Venus 50mm T2.9 hos os →

Lej Sirui Venus 75mm T2.9 hos os →

Lej Sirui Venus 100mm T2.9 hos os →

Lej Sirui Venus 135mm T2.9 (1,8x) hos os →

Lej Sirui ADP125X 1,25x adapter hos os →