Nikon ZR 6K: intern 6K RAW for 600 kr. om dagen

Nikon ZR 6K

Nikon ZR 6K

intern 6K RAW for 600 kr. om dagen

Nikon ZR er det billigste fuldformat-kamera i vores katalog, der optager 6K RAW internt. 600 kr. om dagen for et hus på 540 gram uden blæser, der skriver REDCODE og N-RAW direkte på kortet. Vi har haft den siden marts, og den har været ude tre gange. FX3 har været ude 34 gange i samme halvår. Det tal siger mest om, hvor få der har hørt om kameraet endnu. Her er hvad den kan, hvad vi ikke har til den, og hvornår den er det rigtige valg frem for en FX3 eller en BURANO.

Hvad er Nikon ZR?

ZR er Nikons første rene cinema-kamera, og den er bygget efter Nikon købte RED. Det er hele pointen med kameraet: huset og sensoren er Nikons, men optageformatet er RED's. Den skriver REDCODE RAW internt på et CFexpress Type B-kort, og det har indtil nu krævet et RED-hus.

Fysisk er den nærmest et box-kamera med skærm. 133 × 80,5 × 48 mm, 540 g for kroppen og 630 g med batteri og kort. Vejrforseglet hus, ingen blæser, og en 4"-skærm på 1000 nits som du faktisk kan se på i sol. Der er ingen søger. Den er lavet til at optage video og ikke andet.

Optageformater i Nikon ZR: 6K/60p RAW, 4K/120p RAW, 4K/60p og FHD/240p

Alle fire formater skrives internt på CFexpress Type B. Der skal ingen ekstern recorder til.

De vigtige specs

  • Sensor: 24,5 MP fuldformat, delvist stablet CMOS
  • Processor: Expeed 7
  • Opløsning og framerates: 6K/60p RAW, 4K/120p RAW med 1,5x crop, FHD op til 240p
  • Codecs: REDCODE, N-RAW, ProRes RAW, ProRes 422 HQ og H.265/HEVC
  • Dynamisk område: 15+ stops
  • Mount: Nikon Z
  • Medier: CFexpress Type B, plus microSD til proxyfiler
  • Skærm: 4", 1000 nits, 3,07 mio. dots
  • Lyd: 32-bit float internt
  • Strøm: EN-EL15c eller USB-C
  • Vægt: 540 g body, 630 g med batteri og kort
  • Mål: 133 × 80,5 × 48 mm
  • Køling: fanless, vejrforseglet

ZR, FX3 eller BURANO: hvornår giver ZR mening?

De tre koster ikke det samme hos os, og de løser ikke det samme.

ZR frem for FX3. De koster begge 600 kr. om dagen, så prisen afgør ingenting. Forskellen er RAW. FX3 skal have en ekstern recorder på HDMI for at levere RAW, og så er du oppe i vægt, kabler og en ting mere der kan falde ud. ZR skriver 6K RAW på kortet inde i huset. Skal materialet grades hårdt, eller skal du kunne reframe fra 6K ned i 4K, er ZR det enkleste setup. Oveni får du 32-bit float-lyd internt, så en fejlsat gain ikke koster optagelsen.

FX3 frem for ZR. Glasset. Vi har E-mount i dybden: Sonys GM-zooms, NiSi Athena cine-primes, Sirui Venus anamorphics, Samyang. Til ZR har vi ingen Z-optik på hylden. Skal du have et objektiv med kameraet, er FX3 det rigtige valg, og det er ikke tæt på. FX3 har også en autofokus, der er kørt igennem hundredvis af vores jobs, og et XLR-håndtag til lyden.

BURANO frem for begge. 2.899 kr. om dagen giver indbygget elektronisk ND, PL-mount, IBIS og 8,6K. På et sæt hvor lyset skifter hvert kvarter, er den elektroniske ND alene grund nok. ZR er ikke et BURANO-alternativ. Den er et B-kamera, eller kameraet til den produktion hvor budgettet ikke rækker til et cinema-hus.

Sammenligning af Nikon ZR, Sony FX3 og Sony BURANO på pris, mount, RAW og ND

ZR og FX3 koster det samme hos os. Forskellen ligger i intern RAW og i hvilket glas vi har på hylden.

Z-mount: den ærlige del

ZR er et nyt kamera på et mount, vi ikke har bygget en samling op omkring. Vi har ingen Nikon Z-objektiver i kataloget, og vi har ingen adapter fra PL eller E til Z. Vores NiSi-adaptere går til DX, E, L, RF og GFX, ikke til Z.

I praksis betyder det, at du selv skal have glas med, eller at du ringer til os inden du booker, så vi finder en løsning. Det siger vi hellere her end på afhentningsdagen. Kommer der efterspørgsel på kameraet, køber vi glas ind.

Vi har den i Nikon Z og kun i Nikon Z. PL og E har stået oprettet som varianter, men de er lukket ned, så du ikke kan booke noget vi ikke kan levere.

Kortene: Type B, ikke Type A

Det her fanger dem, der plejer at leje Sony. FX3 og BURANO kører CFexpress Type A. ZR kører Type B. De to korttyper ligner hinanden på et billede og passer ikke i hinandens kameraer, så vores Type A-kort er ikke til nogen nytte her.

Type B har vi på hylden: OWC Atlas Ultra 4.0 1 TB til 399 kr. og Angelbird AV PRO 1 TB til 209 kr. Tag OWC Atlas FXR-læseren med til 50 kr., så offloader du over Thunderbolt i stedet for at vente. Der sidder også en microSD-slot i kameraet, men den er til proxyfiler og ikke til dine masters. Er du i tvivl om formaterne, har vi skrevet en hel guide om CFexpress Type A vs Type B.

Strøm: EN-EL15c og USB-C

ZR kører på EN-EL15c, samme batteri som Nikons Z6-, Z7- og Z8-huse. Løse EN-EL15c-batterier har vi ikke i kataloget, så dem skal du selv have med. Vi har til gengæld SmallRig 5486 turbo-laderen til 65 kr. om dagen. Den lader to batterier ad gangen over USB-C PD med op til 22,5 W, og den kan køre på en powerbank eller i en bil, så du kan lade mellem to locations.

Kameraet tager også strøm ind over USB-C. Står det fast på rig, i studiet eller på et bord, kan du droppe batteriskift helt og køre det fra væggen.

SmallRig 5486 turbo-oplader til Nikon EN-EL15c-batterier

SmallRig 5486: to EN-EL15c ad gangen over USB-C PD. Batterierne skal du selv have med.

Der er ingen ND i huset

ZR har ingen indbygget ND. Det er prisen for et hus på 540 gram, og det er præcis samme situation som på FX3. Udendørs i sol skal du have filtre med, ellers ender du på T2.8 og 1/2000 med et billede der ser forkert ud.

Til et hus i den størrelse er SmallRig 95 mm VND-kittet til 199 kr. om dagen den nemmeste vej: variabel ND foran optikken uden at bygge en hel rig op om det. Skal du have rigtige cine-filtre, står NiSi C5 og vores 4x5.65"-ND'er klar.

Hvem er den til?

  • Dokumentarister med eget Z-glas: 540 g, vejrforseglet og helt lydløs, fordi der ikke sidder en blæser i den
  • Reklamefolk med grade-budget: REDCODE RAW internt til en dagspris under en FX6
  • Gimbal-operatører: kroppen vejer mindre end en FX3, så en RS3 Pro har rigeligt i overskud
  • Solo-shooters: 32-bit float internt betyder, at lyden kan gå i kameraet uden gain-stress
  • B-kamera: et RAW-hus til 600 kr. om dagen ved siden af et større A-kamera

Kort sagt: ZR er ikke et kamera du lejer, fordi alle andre gør det. Den er et kamera du lejer, fordi du skal have RAW ud af noget der vejer et halvt kilo, og fordi du har glas til den. Har du ikke glas til den, så ring før du booker.

Lej Nikon ZR 6K hos os →

Lej det vi snakker om

Grejet fra guiden står pakket og testet hos os på Birkedommervej i København. Book online, eller ring, så finder vi ud af det.

NIKON ZR 6K CINE CAMERA BODYfra 600 kr/dagLej nu → OWC Atlas Ultra CFexpress 4.0 Type B 1TBfra 399 kr/dagLej nu → AV PRO CFexpress - Angel Bird - 1TBfra 209 kr/dagLej nu → Cardreader Atlas FXR Thunderbolt + USB CFExpress Type Bfra 50 kr/dagLej nu → SmallRig 5486 Turbo Charging Kit (EN-EL15c)fra 65 kr/dagLej nu → SMALLRIG MATTEBOX 95MM VND KITfra 199 kr/dagLej nu → DJI RONIN RS3 PRO COMBOfra 300 kr/dagLej nu →